Om det er så SRP, DHO, SRO, Bachelor eller din kandidat som du sidder og sveder over, så frygt ej! Her får du gode råd til at komme igennem den intensive tid.
Vær bevidst om dine svage sider
Det er bedst, hvis du er bevidst om dine svage sider, inden du begynder på den store opgave. På den måde kan du planlægge dig ud af at skulle lære det, som du ikke er så god til. Er du dårlig til at analysere? Så søg hjælp hos nogen som du kender, som er gode til det. Det kan også være, at du har et familiemedlem som er exceptionelt god til at analysere tekster. Det kan også være, at du har en bekendt eller et familiemedlem som er vildt nørdede i et eller andet specifikt emne. Ligegyldigt hvad du gør, er det helt okay at række ud efter hjælp, det er jo også en måde at lære på.
Hvis din svage side, er korrektur samt stavning og punktsætning, er det klogt at få andre til at kigge din opgave igennem, inden du sender den. Hos studiekorrektur.dk kan du sende din opgave ind, og få den korrekturlæst hvis du ønsker professionelle øjne på din opgave.
Støt dig op ad studiekammerater
Det kan føles utroligt ensomt at stå med så stor en opgave alene. Derfor er det en god idé at støtte dig op af studiekammerater eller andre, som går igennem det samme som dig. start eventuelt en læsegruppe, hvor i sidder sammen et par gange om ugen og skriver på hver jeres opgave. Dette kan være med til at motivere jer, og på samme tid kan i spare med hinanden.
For at gøre det lidt hyggeligt kan i også hver især, sørge for at en af jer, har kage med hver gang. Så kan en anden tage kaffe med og den tredje kan tage nogle frugter med. En god og kraftig sort kaffe, kan være den bedste opkvikker, og hjælper med at øge koncentrationen.
Et pusterum
Glem ikke at lave noget andet. Man kan nemt gå i en form for ”læsehi” hvor det eneste man laver, er at skrive og læse. Det er ikke optimalt, da du sandsynligvis ender med at læse dig blind i det du skriver. Det er derfor en god idé at planlægge pauser. Husk at have det sjovt, se dine venner og pas dine hobbyer.
Det er også vigtigt at du sørger for at spise ordentligt, motionere og sove godt. Kroppens dele er forbundet med hinanden og derfor er det vigtigt at du passer på dig selv, specielt i pressede perioder. Motion mindsker stresshormoner, og sætter ilt i gang i hjernen. Det gør at du tænker klarere og sover bedre.
Søvn hjælper din krop og dit hoved med at restaurere, hvilket er vigtigt under intensive perioder. Hvis du har svært ved at sove om natten, er det en god idé at læse en bog, som ikke er relateret til din opgave, inden du skal sove. Det er vigtigt at du ikke kigger på skærme, så som din computer eller mobiltelefon, da det blå lys holder dig vågen.
Når du indtager mad, så tænk på det som benzin til motoren, motoren værende din hjerne. Selvom du sikkert hungrer efter fastfood mere end du plejer under pressede perioder, så tænk på det, som din krop som er under et stort pres. Det der er bedst at spise, er fuldkorn, for eksempel rugbrød og grov pasta, grøntsager for deres gode vitaminer og proteiner og fedt fra kød, æg og fisk.